KUBUS-II 09D

Sanitetsmodul børnehave med puslebord, vaskerende samt toiletter. Mellemgang med mini køkken.

Udvendige mål (LxBxH)

10,00 x 3,95 x 3,40 meter

Yderligere information (detaljer)

Pavillonerne kan stables i tre etager og bygges sammen.

KUBUS pavillonens facade er konstrueret i klasse 1 godkendt beklædning bestående af branddæmpende vindgips, ventileret hulrum og cementspånplader. Sammensætningen af cedertræ, cementspånplader, galvaniseret stål og store vinduespartier i grafitgrå træværk, bryder med den traditionelle opfattelse af pavillonbyggeri.

KUBUS pavillonen er monteret med ubehandlet cementspånplader. Alle facadeplader i samlinger monteres efterfølgende således, at pavillonbygningen fremstår som en samlet bygning med gennemgående linjer uden synlige installationer. KUBUS pavillonen er bygget op i en BD60-konstruktion, der gør det muligt at stable modulerne i op til 3 etager. Etageadskillelsen er isoleret med 220-340 mm mineraluld klasse 37. Det forhindrer kolde gulve og reducerer trinstøj til underliggende etager.

KUBUS pavillonen er stabelbar i op til tre etager og kan leveres med trappe eller elevator – udvendigt eller indvendigt.

Alle KUBUS pavilloner opføres med en lufttæthed, der er markant under den maksimal tilladte værdi på 1,5 l/s pr. m2. Blower Door tæthedsundersøgelser viser en tæthed på 0,8 l/s pr. m2 og pavillonernes varmetabsrammer lever fuldt ud op til Bygningsreglementets krav til pavilloner til midlertidig brug.

De store vinduespartier lukker masser af dagslys ind i KUBUS pavillonen, og 5 Celino armaturer fra Solar giver dig samlet 270 Watt lysstyrke i hvert 40 m2 modul. Celino armaturer er det nyeste inden for elektronisk belysning, hvilket udelukker flimmer og brummen, som kan forekomme ved gamle typer belysning.

KUBUS pavillonen kan leveres med en Airmaster – et elegant lille decentralt balanceret ventilationsanlæg med indbygget indblæsning, udsugning samt varmegenvinding på ca. 75 %.

KUBUS pavillonen er udstyret med en skjult, men let tilgængelig, installationsskakt, som styrer og forbinder alle modulets installationer. Det er modulets “kommandocentral”, som også er “vendeplads” for de formonterede kabelrør, der gør det enkelt at trække installationer til blandt andet IT-udstyr og telefoner, og som usynligt bevæger sig over loftet.

I KUBUS pavillonerne har vi gjort ekstra meget for at reducere trinstøj og skabe god akustik blandt andet ved brug af lyddæmpende materialer. Fx er alle etageadskillelser isoleret med 220-340 mm mineraluld klasse 37, der reducerer trinstøj til underliggende etager.

KUBUS pavillonen er monteret med lavenergiruder med hærdet og lamineret glas, der giver god varmeøkonomi og en behagelig temperatur. Etageadskillelsen er er isoleret med 220-340 mm mineraluld klasse 37 der forhindrer kolde gulve.
Pavillonens U-værdier:
Tagkonstruktion 0,14 W/m2/°C
Gulvkonstruktion 0,20 W/m2/°C
Facader (10 m) 0,22 W/m2/°C, bærende afstivningsvægge 0,22 W/m20C, ikke bærende ydervægge 0,21 W/m2/°C
Gavle (4 m) 0,14 – 0,19 w W/m2/°C

KUBUS pavillonen opfylder alle de formelle krav til bygninger opført i flere etager, både Bygningsreglementet af 2010 og DBI’s brandtekniske vejledning nr. 33. Også selv om opstillingen kun er opført i ét plan.
Pavillonens Brandklasser:
Udvendige overflader Klasse 1
Indvendige overflader Klasse 1
Tagkonstruktion BD 60
Etageadskillelse BD 60
Indvendige vægge BD 30
Indvendige døre M9 BD 30M
Sidepartier F 30
Facader BD 60
Gavle BD 30

KUBUS pavillonen kan monteres med flere forskellige typer indvendige solgardiner – alt efter ønske.
Pavillonen kan også leveres med et udvendigt elektrisk solgardin. Solgardinet bliver skjult bag cedertræslisterne og er en meget elegant løsning. Gardinet betjenes via en indbygget kontakt i installationsskakten.

KUBUS pavillonen er som standard forsynet med flotte D-line serie fra designeren og arkitekten Knud Holscher.

KUBUS pavillonen kan lejes på både lang- og korttidsaftaler helt ned til 12 måneder. Udover den månedlige leje, betaler I kun for at få KUBUS etableret og senere demonteret.