Kværn

Toiletkværnen kan bruges til blandt andet mandskabsenheder og pavilloner.

Bilsby toiletkværn
Bilsby toiletkværn kan bruges til bl.a. mandskabs- og sanitetsenheder samt pavilloner. Kværnen måler 74 x 46 x 37 cm (BxHxD). En lydløs SANIPLUS toiletpumpe udgør pumpe-/kværneenheden.

Kuldeisoleret
Et 15 mm tykt Flamingo-lag beskytter toiletpumpen mod kulde. Det giver en sikker drift - selv ved lave udetemperaturer. Kan endvidere leveres med selvregulerende varmetråd, der frostsikrer ned til 12 gr.

Nem at få på plads
Med en vægt på kun 26 kg er Bilsby toiletkværn let at få på plads - lige uden for f.eks. skurvognen. Toiletkværnen er aflåselig.

Nem el-tilslutning
Et trebenet 230 V stik på ydersiden af toiletkværnen giver hurtig tilslutning af el.

Tilslutning til toilettet
Toiletkværnen tilsluttes enkelt afgangsrøret fra toilettet via et 110 mm PVC-rør.

Afledning af spildevand
Toiletkværnen er monteret med studs for tilslutning af 3/4 " afløbsslange af PVC. Afledning af spildevandet kan ske både vertikalt og horisontalt.